Børne- og ungeforvaltninger, PPR, skoler og andre aktører må prioritere de børn og unge, der allerede har problemer. De er fokuseret på dem, der er identificeret som havende behov for hjælp. Det betyder, at der er børn og unge, der ligger i risikozonen for at få alvorlige problemer og at der er børn og unge, der går ’under radaren’, da de vender deres problemer indad, og dermed ikke er synlige.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) handler om at identificere de tanker og den adfærd, der er hjælpsom i svære situationer. Dette initiativ tilbyder elever en ’light’ uddannelse i at styre tanker og adfærd i en hensigtsmæssig retning, når ting bliver vanskelige.
Dette projekt retter sig mod 1) at styrke børn og unge i Folkeskolens ressourcer til at håndtere udfordringer og 2) at give lærerne mulighed for at opleve eleverne i en ny kontekst, og dermed give dem mulighed for at identificere udfordrede børn.
Aktiviteter
Skoleklassen bliver uddannet i, hvordan kroppen reagerer under stress og angst og i, hvordan man kan håndtere stress og angst. Metoderne og værktøjerne er hentet fra den kognitive adfærdsterapi og initiativet er inspireret af et Israelsk forskningsprojekt.
Samtidig modtager klassen breve fra pennevenner, der beder klassen om hjælp. Klassen svarer deres pennevenner med den viden de har (og har fået vedr. stress og angst) og får således i klassen talt om noget af det, der er svært.
Evaluering
Projektet evalueres af ekstern aktør, det er endnu uvist hvem.
Status
Projektbeskrivelsen er under udarbejdelse og aktørgruppen er ved at blive fundet.